Phoenix Criminal Lawyer
Parterapi, Coaching og Foredrag

- Lidt om mig

Mit navn er Ditte Vind Abrahamsen, jeg bor på Nørrebro og kører min praksis herfra. Det vil sige at du møder mig i hjemlige omgivelser, hvis vi laver en aftale. Jeg synes det er et ædelt formål at være parterapeut, og jeg tager det meget alvorligt. Det er smukt og hårdt at kæmpe for kærligheden, og jeg er stolt af at få lov til at hjælpe.

Jeg synes vi skal kæmpe mere for kærligheden, tage mere ansvar for vores liv og vores relationer, og finde ud af hvordan vi ønsker at leve (sammen). For mig at se handler problemer i parforholdet som oftest ikke om hvorvidt vi har mødt den rigtige, men om at være de rigtige for hinanden.

I terapien arbejder jeg med coachingvæktøjer, kognitiv terapi og med en bred psykologisk viden.

Jeg har følgende uddannelser bag mig:

  • Sexolog og Parterapeut ved Joan Ørting 2007 www.joanoerting.dk
  • Cand. mag. i Psykologi og Sundhedsfremme ved Roskilde Universitet 2010 med speciale i stressproblematikker og stressbehandling.
  • Kursus i Kogntitiv Coaching ved Henrik Tingleff april 2010.
  • Yogainstruktør v. Mark Ray 2009 www.markray.dk.

Derudover har jeg mange års undervisningserfaring både som yogainstruktør og fra instruktørjobs i foreningerne “Gå Igang” og “Sport og Spass” hvor jeg er selvlært instruktør på tredje år. Ydermere har jeg arbejdet meget med mennesker både som handicaphjælper, som hjælper i Kofoeds Kælder med hjemløse og med sundhedsfremme blandt etniske minoriteter i Ishøj kommune.